OPAL

Årets Innovationsprojekt

Udfordring
De fleste serviceopgaver i forbindelse med havvindmøller bliver udført i nacellen, der blandt andet huser havvindmøllens generator, gearkasse og bremsemekanisme. Når serviceteknikere arbejder i vindmøllens nacelle, kan der opstå behov for leverancer af ekstra materiel, som teknikeren mangler. Det kan fx være bolte, møtrikker eller specialværktøj, som i en del tilfælde kan leveres fra det serviceskib, der følger teknikeren på havet. Hvis udstyret ikke er med ombord, skal det hentes på land og det kræver sejltid.

Idé til løsning
I projektet Operative pakkeleverancer med droner udvikler og tester projektpartnerne to helikopterdroner, der skal forbedre fragten og overdragelsen af materiel til vindmølleteknikere på havet. Den ene drone vil kunne bære op til 30 kg – den anden 5-10 kg. Dronerne skal enten flyve fra et landbaseret lager og ud til havvindmøllen eller fra det serviceskib, der følger teknikeren. Ved at tage pakkedroner i brug vil omkostningerne ved servicering af havvindmøller reduceres.

Problemejere


• Siemens Gamesa Renewable Energy A/S

• Ørsted Wind Power A/S

• Esvagt A/S

Problemløsere


• Aalborg Universitet - Drone Research Lab & Risk Center

• European Merchandise Group

• Lorenz Technology

• Upteko

• Rotorcam

Læs mere >

Stem til dette projekt

* Påkrævet