Leading Edge Repair

Årets Innovationsprojekt

Udfordring
Ridser, huller og andre skader skaber i dag dårlig aerodynamik for en række vindmøllers drift og energiproduktion. Skaderne opstår især på grund af de regndråber, der over tid rammer møllevingens forkant, der roterer med høj hastighed.

Skader i overfladen på vingeforkanten kan også skabe støj, der kan være til stor gene for borgere, der er bor i nærheden af vindmøllen. I sidste ende kan det føre til driftstop.

Der eksisterer allerede en række velafprøvede løsninger til inspektion, vedligehold og reparation af vindmøllevinger. Problemet er, at de bliver udført som manuelt arbejde, der er forbundet med en vis sikkerhedsrisiko og høje omkostninger.

Idé til løsning
Leading Edge Repair handler om en ny automatiseret teknologi til gennemgang og reparation af skader på vindmølleforkanter. Partnerne i projektet tester blandt andet påvirkningen af vindmølleforkanter i DTU Risøs Poul la Cour Tunnel – et unikt testmiljø, der blev indviet i 2018.

Data fra testen skal bruges i beregningsmodeller, der skal hjælpe vindmølleejere med at tage bedre beslutninger om gennemgang og reparation af beskadigede vindmølleforkanter. I forlængelse af testen vil partnerne også udvikle en robot, der kan erstatte de manuelle reparationer. Alt i alt vil resultaterne fra Leading Edge Repair reducere omkostningerne ved inspektion og reparation af vindmøllevinger.

Problemejere


• Følger

Problemløsere


• Rope Robotics

• Wind Power LAB

• Technicon

• DTU

Læs mere >

Stem til dette projekt

* Påkrævet