Marine Growth

Årets Innovationsprojekt

Udfordring
Havvindmøllers fundamenter og olie- og gasplatforme er udsat for marinebegroning som muslinger og søgræs.

Begroningerne sætter sig permanent på konstruktionen, der udmattes på grund af øget vægt og ruhed i overfladen, der øger belastningen fra bølger.

1. Marine begroninger sætter sig på konstruktionen / 2. Begroningerne øger ruheden i konstruktionens overflade og øger vægten på konstruktionen. Begge dele udmatter konstruktionen.

Yderligere er begroningen med til at komplicere inspektioner offshore, som er vigtige for at dokumentere holdbarheden af platforme og fundamenter. Disse ulemper mindskes ved at rense begroningen af med jævne mellemrum. Alternativt overdimensioneres konstruktionen i designfasen, så den kan overkomme lasterne fra marinebegroning. Begge metoder er fordyrende for produktion og/eller operation af konstruktionerne og dermed for energiproduktionen.

Alene i Nordsøen bruger industrien i dag årligt et trecifret millionbeløb på at fjerne marine begroninger.

Idé til løsning
I projektet udvikler en række partnere en specialdesignet undervandsrobot, der autonomt kan inspicere og fjerne marinebegroning.

Teknologien kan arbejde uafhængigt af store miljøbelastende fartøjer, som bruges til afrensningsopgaven i dag. Robotten kan sættes i drift direkte fra et vindmøllefundament eller olie- og gasplatform, og kræver kun en tilgængelig support-funktion mens opgaven udføres. Det forventes, at konceptet vil reducere omkostningerne ved afrensning med 30-40 procent.

Problemejere


• Siemens Gamesa Renewable Energy A/S

• TOTAL E&P Danmark

Problemløsere


• Sub C Partner A/S

• Mati2ilt

• Schmidt Innovation

• SIHM Højtryk

• Aalborg Universitet Esbjerg

Læs mere >

Stem til dette projekt

* Påkrævet